top of page

Hvilke sko skal jeg vælge til mit barn?

Opdateret: 30. sep. 2021

Børn har behov for særlige sko, der tager hensyn til deres fødder under udviklingen. Desuden er det yderst vigtigt, at børn får lov til at lege og tilbringe så meget tid som muligt uden sko, eller i minimalistisk fodtøj. Dette vil styrke fødderne, komplementerer naturlig udvikling af foden og medføre korrekt biomekanik.



Fagfolk har først lige forstået det

Efterhånden har mange løbere, hikere, trænere, fysser og andre fagfolk indset fordelene ved at give fødderne lov til at bevæge sig naturligt i dagligdagsaktiviteter. De ved nu, at det bedste og smarteste design der nogensinde er og vil blive udviklet til menneskelig bevægelse er vores fødder. Dette har yogafolket, flere grene indenfor kampsport, dansere og andre barfodede vidst længe. Endelig er mange sportsmedicinerne kommet med på vognen og rådene til korrekt fodtøj har ændret sig meget indenfor de sidste år.


De fleste løbeskomærker har lyttet efter og udvikler nu en eller anden form for fodtøj, der giver fødderne mulighed for at bevæge sig som fødder bør! Disse er, desværre, for det meste kun at finde blandt voksenmodellerne. Kun nogle få firmaer har husket børnene.


Dit barns fødder er perfekte, som de er

Som oftest er børnesko miniaturemodeller af voksensko og har høje stødabsorberende hæle, støtte i svang og hæl samt en eller anden form for motion kontrol teknologi. Alt sammen noget der medfører et unaturligt gang- og løbemønster for barnet. Det er vigtigt at pointere, at børns fødder ikke er minimodeller af voksnes fødder. Børns fødder er bredest ved tæerne og metatarsalknoglerne (midtfodens lange knogler) er perfekt tilpasset tæerne. Dette ville størstedelen af den voksne befolknings fødder også være, hvis ikke de var blevet proppet ned i smalle sko fra barnsben af.

Børns fødder består hovedsageligt af brusk, som gradvist bliver erstattet af knogle under udviklingen. Hvis brusken bliver misformet af spidse og stive sko, vil knoglerne tilpasse sig denne deformitet og kan medføre forskellige problemer senere i livet. Størstedelen af fodproblematiker, skader og knyster er et direkte resultat af deformeret og uflexibelt fodtøj. Det er derfor ekstrem vigtigt, at børnesko giver fødderne lov til at bevæge sig naturligt indtil knoglerne er fuldt udviklede. Dette sker ikke før 18-19 års alderen for piger og 20-21 års alderen for drenge.

Simpelt sagt, er forkert fodtøj potentielt skadeligt for dit barn! Særligt, hvis barnet tilbringer meget tid i disse former for fodtøj. Med tiden vil fodens muskler blive svage, akillessenen blive forkortet, ankelledet vil blive mindre mobilt og barnet vil begynde at kompensere for dette ved at ændre biomekanikken i sin gang. Udadvendte fødder, nedsunken forfod etc. kan være direkte årsag heraf. Så forældre bør tænke sig om en ekstra gang inden de vælger sko til deres børn!


Næste gang du er i en park om sommeren, så prøv at lægge mærke til små børn når de løber barfodet. De lander flot og blødt på forfoden og ikke tungt på hælen. Så se på barnet med løbeskoen med den høje hæl på og se hvordan det lander. Forskellen er nem at se.


Hvad skal man gå efter, når man køber sko til sit barn?

  • Tynde såler, Så tynde som muligt, så barnet har mulighed for god kontakt til underlaget (proprioception) og så foden har mulighed for at stødabsorberer selv, som den er designet til.

  • Flad sål, som ikke har forskel i højden fra hæl til tå, eller svangstøtte.

  • Blød sål, som kan bøjes i alle retninger og især tillader at tæerne bøjer ved afsæt.

  • Bred fortil, så tæerne ikke trykkes sammen og så tæerne kan sprede ud ved hvert skridt.

  • Åndbart materiale.

Der findes nogle få firmaer, som laver gode sko til børn. Vivobarefoot, Merrel Kids og Vibram Fivefingers er nogle af de få jeg ved gør det. Hvis du kender til andre, så skriv det endelig i kommentarerne, så vi kan hjælpe hinanden med at give vores børns fødder mulighed for korrekt udvikling.

270 visninger
bottom of page